Personlig astrologi – din rejse gennem stjernerne
Få adgang til dit komplette astrologiske univers. Fra ugentlige horoskoper til dybdegående personlighedsanalyser, skræddersyet til dig.
Flere grunde til at oprette en profil
Læs dit personlige horoskop
Få ugentlige og månedlige horoskoper skrevet kun til dig – baseret på din fødselsdato.
Din astrologiske profil
Se dit stjernetegn, ascendant og personlige energi i et overskueligt univers.
Gem dine horoskoper
Gå tilbage og læs tidligere uger – se mønstre og udvikling over tid.
Eksklusive energidage
Få indsigt i dage med særlig energi, så du kan planlægge klogere.
Hvad er astrologi?
Astrologi er kunsten at læse himlen. I tusinder af år har mennesker vendt blikket mod stjernerne for at forstå sig selv – og dit fødselshoroskop er et kort over præcis den himmel, der var over dig, da du blev født. Det viser, hvor Solen, Månen og planeterne stod, og hvilke energier der præger netop dig.
De fleste kender deres stjernetegn – det tegn, Solen stod i, da du blev født. Men personlig astrologi rummer meget mere: dit månetegn fortæller om dit følelsesliv, din ascendant viser, hvordan du møder verden, og planeternes placering i de tolv huse tegner et fintmasket billede af din personlighed, dine relationer og din vej i livet.
Hos Evenry bruger vi din fødselsdato, dit fødselstidspunkt og dit fødested til at beregne dit helt eget astrologiske billede. Det betyder, at de horoskoper og analyser, du får, ikke er generelle tekster, der passer til en tolftedel af befolkningen – de er skrevet til dig.
Udforsk de 12 stjernetegn
Læs ugens gratis horoskop for dit tegn – opdateret hver uge.
Start din uge med klarhed og indsigt
Hver eneste uge bringer nye energier og nye muligheder med sig. Men i en travl hverdag kan det være rart med en rettesnor til at navigere bedst muligt igennem dem. Her på siden har du altid fri adgang til vores ugehoroskoper, der er skræddersyet til dit soltegn. Vi opdaterer dem hver uge, så du kan bruge dem som et fast, lille ritual – et øjeblik, hvor du tjekker ind med dig selv og ser, hvad stjernerne har i vente for dig de kommende dage. Uanset om du søger svar på kærligheden, karrieren eller blot ønsker lidt inspiration til ugen, ligger indsigten klar til dig. Det er helt gratis, og det kræver kun, at du kender dit stjernetegn.


Hvad er The Oracle?
The Oracle er dit rum til fordybelse. Stil dit spørgsmål til stjernerne, mærk efter, og træk det kort, der kalder på dig. Du kan bruge The Oracle, når du søger klarhed i kærlighed, står over for et valg, mærker uro i hverdagen eller ønsker et tegn fra universet. Spørg for eksempel: Hvad skal jeg vide lige nu? Hvilken energi skal jeg følge? Hvad prøver denne relation at lære mig? Herefter trækker Oraklet sig tilbage for at tyde dit valg. Din vejledning er klar, når tiden er rigtig.
Ofte stillede spørgsmål om astrologi
Hvad er astrologi?
Astrologi er en årtusinder gammel tradition, der fortolker himmellegemernes stilling på dit fødselstidspunkt. Dit fødselshoroskop – også kaldet et natal chart – er et kort over himlen i det øjeblik, du blev født, og det bruges til at give indsigt i din personlighed, dine styrker og dine udfordringer.
Hvad er forskellen på stjernetegn, månetegn og ascendant?
Dit stjernetegn (soltegn) beskriver din kerne og identitet. Dit månetegn fortæller om dine følelser og dit indre liv, mens din ascendant – det tegn, der stod op i øst, da du blev født – viser, hvordan du møder verden. Hos Evenry får du alle tre beregnet ud fra din fødselsdato, dit tidspunkt og dit fødested.
Er det gratis at få sit horoskop hos Evenry?
Ja. Du kan oprette en gratis profil og få adgang til din astrologiske profil, ugentlige horoskoper og meget mere – uden at indtaste betalingskort. Vores gratis ugehoroskoper kan endda læses helt uden profil.
Hvordan laves et personligt horoskop?
Et personligt horoskop tager udgangspunkt i dit helt eget fødselshoroskop – ikke kun dit soltegn. Vi beregner planeternes præcise positioner på dit fødselstidspunkt og sammenholder dem med himlens aktuelle bevægelser, så dit horoskop handler om dig og ikke om en tolvtedel af befolkningen.
Hvad er et kinesisk stjernetegn?
Kinesisk astrologi bygger på en 12-årig cyklus, hvor hvert år er knyttet til et dyr – f.eks. Rotte, Tiger eller Drage – og et af de fem elementer. Dit kinesiske stjernetegn bestemmes af dit fødselsår og kan du beregne gratis her på siden.
Hvad vores medlemmer siger

Bente
"Jeg har fået mit horoskop fra Evenry i tre måneder nu, og jeg bliver lige overrasket hver gang over, hvor meget det rammer mig. Det er som om, der bliver sat ord på ting, jeg selv går og mærker, men ikke helt kan formulere. Det giver mig ro og et lille smil, når jeg læser det over morgenkaffen."

Liselotte
"Det føles som en personlig hilsen hver måned. Ikke noget hokus pokus – bare varme ord og gode råd, der gør, at jeg husker at passe lidt bedre på mig selv. Jeg har endda vist det til min veninde, og nu har hun også meldt sig til."

Lise
"Jeg læser stadig i det, især når jeg føler mig lidt i tvivl. Om morgenen kan jeg godt lide at tage en kop kaffe, sætte mig i sofaen og bladre tilbage i siderne. Det giver mig ro og hjælper mig til at starte dagen på en god måde."